Vinbar Århus – Plan B Vin og Tapas

Plan B er en klassisk vinbar med fokus på et spændende udvalg af vine til en fornuftig pris. Vores vision er, at alle vore gæster skal have en spændende og inspirerende vinoplevelse ud over det sædvanlige i en afslappet atmosfære.

Altid mindst 50 vine på kortet, de 40 serveres på glas. Hertil kommer et pænt antal ældre og eksklusive vine på flaske. Plan B importerer selv hovedparten af vinene fra små producenter fra hele vinens verden. Så uanset hvilken drue eller hvilket land, om du er til Tannat-druen fra Peru, Malbec fra Argentina eller en klassisk Cabernet fra Frankrig, så er den på kortet. Ud over vin serveres en tapas tallerken med et udvalg af bl.a. gode oste fra Grand Fromage.

Året igennem vil der være et højt aktivitetsniveau med vinsmagning i ”Riddersalen”, besøg af vinmagere fra det store udland og masser af konkurrenceevents, hvor man kan afprøve sin viden indenfor vin.

Velkommen til alle, der har lyst til at nyde et godt glas vin i hyggelige omgivelser.


Åbningstider
Søndag-mandag: Lukket
Tirsdag-onsdag: Kl. 16-24
Torsdag: Kl. 16-01
Fredag-lørdag: Kl. 15-02

Der er altid et alternativ, en anden mulighed, en ny måde at se tingene på. Lægger det op til, at der her er tale om en vin med ukendte druer, aromaer og smagsnuancer? Nej slet ikke. Det er bare følelsen af det frie valg, og at der er spændende alternativer. Vi skal ikke pålægge os selv nogen bindinger, derimod fraskrive os alle fordomme. En Plan B skal ligge klar. Forandringer holder os unge og friske. Det er budskabet.

Velkommen til alle, der har lyst til både nye spændende eller gode klassiske smagsoplevelser.